Ulla Wewer

Ulla Wewer er født i Esbønderup i Nordsjælland og er datter af en teglværksejer og en lægesekretær. Hun blev student fra Frederiksborg Statsskole i 1972, læge fra Københavns Universitet i 1980 og dr.med. også fra Københavns Universitet i 1985.

Ulla Wewer startede med at forske allerede som student ved universitetets Institut for Molekylær Patologi med studieophold i USA. Efter lægeeksamen var Ulla Wewer ansat ved kliniske afdelinger på Rigshospitalet i godt to år, og hun var dernæst i USA som postdoc et år ved La Jolla Cancer Research Foundation Laboratory i Californien i USA hos Erkki Ruoslahti (født 1940) og Eva Engvall (født 1940), opfinderen af ELISA-teknikken, dernæst tre år på NIH, National Institutes of Health som Assistant Professor hos Dr. Lance Liotta (født 1947).

Retur i Danmark etablerede Ulla Wewer sit eget laboratorium. Hun var adjunkt og lektor ved Institut for Molekylær Patologi i årene 1986-1999 og forskningsprofessor fra 1999, finansieret af Neye Fonden. I 2001 blev Ulla Wewer professor ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet i eksperimentel patologi.

I 2002 blev Ulla Wewer rekrutteret af Ralf Hemmingsen til det nye dekanat ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet med Hemmingsen som dekan og Ulla Wewer og Birgitte Nauntofte (f. 1958) som prodekaner. Da Ralf Hemmingsen blev rektor for Københavns Universitet i 2005, blev Ulla Wewer dekan – en post, som hun havde indtil 2022, hvor hun overgik til professoratet igen.

Fra 2023 er Ulla Wewer tilknyttet som adjungeret professor ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og fra 2024 er hun medlem af Formandskabet for Sundhedsrådet i Grønland.

Ulla Wewers forskning har været fokuseret på molekylær patologi vedrørende cellernes basalmembranproteiner, den ekstra-cellulære matrix og proteaser og deres betydning for kræft, muskelbiologi og muskelsygdomme. Forskningen har været i to konsekutive spor:

1. Etablering og karakterisering af en eksperimentel blommesæk-tumor, der producerer store mængder af adskillige basalmembrankomponenter, herunder proteinet laminin. Forskningsmodellen hos gnavere gjorde det muligt at oprense og karakterisere de vigtigste basalmembranproteiner og studere deres ekspressionsmønstre også i human kræft og at karakterisere en særlig laminin-receptor. Studier af human laminin fra placenta anvendtes til at producere monoklonale antistoffer. Ved hjælp af immun-histokemi, elektronmikroskopi, molekylærbiologi og genetik kunne Ulla Wewer og forskergruppen i Eva Engvalls laboratorium identificere en mutation i laminin alfa2-kæden (merosin) knyttet til en medfødt muskeldystrofi hos mus. Andre grupper beskrev en human human muskeldystrofi med merosin mangel, en tidligere ikke velforstået autosomal recessiv form for medfødt muskeldystrofi. Disse resultater anvendes nu i klinikken til diagnostik. Interessen for ekstracellulær matrix inkluderede studier af andre proteiner inklusive entactin, proteoglycaner og tetranektin. Disputatsen i 1985, Rat Yolk Sac Carcinoma. A Model System for Basement Membrane Research. Studies on the Basement Membrane Component Laminin, blev således forfulgt og udbygget.

2. Fortsættelsen var arbejdet med ADAM 12-proteinerne, hvor Ulla Wewer var pioner og klonede og karakteriserede ADAM 12, et disintegrin- og metalloproteaseprotein. Initialt klonedes og karakteriseredes ADAM 12-genet med to interessante splejsningsvarianter, det membranbundne ADAM12-L og det kortere ADAM12-S. Sidstnævnte måles nu som indikator for visse abnormiteter under graviditet. Wewer undersøgte ekspressionen og den funktionelle rolle af ADAM12 i kræft, muskelcellebiologi og muskelsygdomme. Flere undersøgelser af den molekylære struktur, signalering og hvordan ADAM12 interagerer med andre proteiner bl.a. basigin har defineret ADAM 12 som et vigtigt protein.

Ulla Wewers forskning har været med originale bidrag fra basalforskningen med senere klinisk relevans og implementering. Hun er bredt citeret internationalt, og hun er pioneren bag forskningen vedrørende ADAM 12 proteinerne. Ulla Wewer har haft stort engagement i yngre forskere, og været en beundret og afholdt leder af Wewer laboratoriet sammen med ægtefællen, lektor, dr.med. og patolog Reidar Albrechtsen (født 1939). Det internationale engagement grundlagt i de unge år i USA i La Jolla og på NIH har været betydningsfuldt ikke bare via forskningen per se, men som inspiration for at skabe det ypperste forskningsmiljø, da hun blev dekan. Da Ulla Wewer blev dekan i 2006, overlod hun ledelsen af laboratoriet, men fortsatte med at være engageret i forskning.

Ulla Wewer var dekan for Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet fra 2006 til 2022, og i den periode løftede og udviklede hun fakultetet til noget ganske særligt. Mærsk Tårnet blev bygget, og der blev skabt en perlerække af forskningscentre med rekruttering af de bedste forskere og med støtte fra fonde både nationalt og internationalt. Det løft, som Ulla Wewer gav området, udmøntede sig i, at forskerne i 2022 tog initiativ til at få skabt et portræt af Ulla Wewer malet af den berømte maler Lars Physant: “Up and Beyond”. Billedet hænger på Panum Instituttet i Mærsk Bygningen ved foden af tårnet.

Ved sammenlægninger og organisatoriske ændringer blev fakultetet til det største ved Københavns Universitet, via fusioner med Det Farmaceutiske Fakultet, dyrlægerne med dyrehospitalet på Frederiksberg Campus og fra 2019 med etableringen af det nye Globe Institute, hvor forskerne Eske Willerslev, Minik Rosing, Carsten Rahbæk (f. 1965) og Katherine Richardson (f. 1954) er tilknyttede. Fakultetet har nu godt 8000 studerende og 6000 ansatte og forskere, der er fordelt på 13 institutter, og med tæt samarbejde med regionens universitetshospitaler.

Ulla Wewer fik finansiering fra private fonde, herunder Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, LEO Fondet og Nordea-fonden, og rekrutterede forskere og personale, og der blev etableret særlige emnerettede Centers of Excellence, herunder Proteincenteret, Metabolisme Centeret, Stamcellecenteret og Center for sund aldring, plus forskningsmidler fra Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og fra EU, særligt ERC, the European Research Council. Ulla Wewer har sikret investeringer i infrastruktur og avanceret teknologi og udstyr og data science-faciliteter samt udvidelse og renovering af bygninger. Ulla Wewer har rekrutteret de bedste forskere fra Danmark og internationalt, og skabt rammerne og frihed til at forske. Hun har været dygtig til at spotte talent tidligt blandt de spirende unge forskere.

Vigtigst af alt var det nye Mærsk Tårn (42.700 m2), delvist finansieret af A.P.Møller Fonden. Mærsk Bygningen, åbnede i 2017 og er en stor succes med anerkendelse fra både brugere og besøgende. Den har modtaget adskillige priser, Den Internationale Arkitekturpris for 2018 fra The Chicago Athenaeum og prisen fra International Sustainable Campus Network i kategorien "Bygninger og Innovativ Infrastruktur". Ulla Wewer har været mester til kommunikation, relations-opbygning og interessenthåndtering, og værdsætter vigtigheden af ​​mennesker, videnskab, kunst og kultur for at fremme et inspirerende socialt og samfundsmæssigt miljø og en god atmosfære. De omgivende beboere blev fra starten engageret i processen, så de følte ejerskab i stedet for at fornemme, at de blev kørt over af højhusbyggeriet. Tårnets 15. sal er åbent for offentligheden, og er et betagende udsigtspunkt.

Medicinsk Museion har haft en vigtig rolle i fakultetets positive udvikling. I 2019 vandt det den prestigefyldte internationale UMAC-pris fra The International Council of Museums, for museets eksperimentelle udstilling 'Mind the Gut'.

Ulla Wewers transformationen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har haft overordentlig stor betydning ikke bare for fakultetet og de tilknyttede forskere og studerende, men for transformationen af den danske sundhedsvidenskab i retning mod excellence, internationalisering og interdisciplinaritet.

Bente Stallknecht overtog posten som dekan efter Ulla Wewer i 2022. Ved det velbesøgte afskedssymposium for Ulla Wewer var studerende og ansatte fra det teknisk administrative personale sammen med forskerne enige om at udtrykke kæmpestor anerkendelse for den titaniske indsats, som Ulla Wewer havde ydet. Hun er en elegant petit model, der skifter fra cykelbukser og støvler til høje hæle og fin kjole, og hun er kendt og anerkendt for et ualmindeligt godt hoved og en overordentlig stor arbejdskapacitet og en dør, der altid står åben.

• molekylær patologi